Se her nogle af de spændende træsorter jeg arbejder med i Riisgaardcraft. Du kan læse om træets udseende og egenskaber. 

Amerikansk valnøddetræ hører til blandt de mørke træsorter

Amerikansk Valnøddetræ

Valnøddetræ fra Amerika er en smuk mørk træsort. Det veksler i farven fra brunt til sort. Meget brugt til møbler og bordplader, men der kan også laves smukke redskaber og bakker i valnød.

træsorter som eg

Egetræ

Cremefarvet men også gråligt eller gulligt. Hårdt og ret tungt. En af de rigtig gode træsorter til møbler, inventar og bygningsarbejde. Der kan forekomme "spejl". Det er marvstråler der ser ud som hvide striber. De kan ses på dette billede.

Dansk valnød er en af de smukkeste træsorter vi har.

Dansk valnøddetræ

Dansk valnød er meget lig sin amerikanske fætter men mere farverig. Farverne kan variere mellem gulgrøn til brunt og violet. Ofte kan der være flotte sorte striber gennem træet. En af de flotteste træsorter i Danmark. Der er flot til alt slags snedkeri og redskaber. Det er luksus.

Kirsebærtræ er rødligt og er en af de træsorter der vokser flere steder i verden

Kirsebærtræ

Kirsebærtræ findes fra gulligt til brunt og rødt. Ret hårdt og tungt. Kan bruges til møbler og snedkeri og også redskaber. Kirsebærtræ er en af mine foretrukne træsorter til skeer.

Ask er stærkt og elastisk og en af de lyse træsorter.

Asketræ

Asketræ er hvidligt til grå gulligt. Nogle asketræer har brunkerne, et mørkere område i midten af træet, der kan være meget flot. Ret hårdt, sejt og stærkt træ, der er bøjeligt og elastisk. Godt til møbler men også til skafter eller redskaber .

Moseeg

Moseeg er almindeligt egetræ der har lagt i en mose i mange år. I mosen rådner træet ikke, men garvesyren i egetræet reagerer med det sure vand, og det farves gråligt eller sort. Det kan blive meget smukt som låg til æsker, greb og lign.

birk er en af de lysere træsorter og meget nordisk

Birk

Birk er lyst, farven går fra hvid til gul. Ofte med et flot spil i. Der kan laves både møbler og snedkeri af birk. Også redskaber. Jeg har lavet mange kaffeskeer af birk og også de specielle "krympedåser"

Teak er en af de klassiske træsorter, meget brugt til møbler.

Teak

Teak er lyst brunt til mørk brunt. Der kan laves en flot finish med teak. Det er hårdt, ret tungt og meget holdbart. Jeg anvender kun genanvendt teak, da teak er truet af overskovning. Jeg bruger det bla. til æsker, greb og indlæg.

Fyrretræ er en af lyse træsorter.

Fyr

Fyr er gulligt til rødgulligt og ofte med en mørkere kerne. Ikke så hårdt men ret stærkt. Det er smukt og dufter godt. Bruges ikke meget til møbler nu, men det er godt til inventar og bygningssnedkeri. Mange af mine malede æsker er lavet af fyr.

Oregon pine er en af de mange træsorter i mit katalog

Oregon pine

Oregon pine er kendetegnet ved sine meget lige årer. Gulligt til gulbrunt i farven. Den er i familie med Douglas men finere i strukturen. Til inventar og snedkeri. Flere kendte danske møbeldesignere har brugt Oregon pine til møbler og inventar.

Mere spændende læsning om træ på Træ.dk